27.08.2020, 12:00 | Af: Morten Ambo | Foto: Getty Images

Salget af sæsonkort skudt i gang

Vi har nu åbnet for salget af sæsonkort til den kommende sæson, hvor vi introducerer et nyt Premium Sæsonkort

Kl. 12:00 i dag åbnede salget af sæsonkort til den kommende sæson. Vi går en spændende sæson i møde, hvor vi bl.a. skal forsvare mesterskabet og forsøge at kvalificere os til et europæisk gruppespil.

Nyhed: Premium Sæsonkort

Til den kommende sæson introducerer vi en ny type sæsonkort – nemlig et Premium Sæsonkort. Med et Premium Sæsonkort har vi opgraderet fordelene for dig, og du får bl.a. navn på din faste plads, parkering tæt på MCH Arena, gratis kaffe/kakao på stadion, mulighed for at låne et tæppe til de kolde måneder og en unik årlig fangave, som kun Premium-sæsonkortholderne får.

Kort sagt er Premium Sæsonkort for dig, der bare gerne vil have lidt ekstra.

Gør det nemt med abonnement

Du kan også betale dit sæsonkort på abonnement, og det er der flere gode grunde til:

  • Du slipper for at gentegne dit sæsonkort hvert år.
  • Du har din faste plads på MCH Arena, indtil du opsiger abonnementet.
  • Samme pris som kontantbetaling – bare fordelt over 12 lige store rater.
  • Automatisk kortbetaling hver måned – du skal ikke gøre noget.

Vær opmærksom på corona-forbehold

Vi afventer fortsat myndighedernes regningslinjer for afvikling af 3F Superliga-kampe i den kommende sæson, og derfor er der nogle forhold, som du skal være særligt opmærksomme på.

Hvis vi mod al forventning må fratage sæsonkortindehaveres adgangsret til en eller flere hjemmekampe, som kortet er gyldigt til, grundet Covid-19, tilbagebetales sæsonkortets pris pro rata.

Hvis vi fortsat har restriktioner, der gør, at kun hvert andet sæde kan benyttes, kan vi ikke garantere, at du kan sidde på den plads, du køber. Så snart corona-restriktionerne er ophævet, vil du naturligvis igen få adgang til din egen plads.

Læs meget mere om sæsonkort og se alle fordele og forskelle via linket nedenfor.

Læs mere om sæsonkort her