09.08.2020, 13:51 | Af: Jens Risom | Foto: FC Midtjylland

Bliv klædt på til Champions League-lodtrækningen

Mandag trækkes der lod til 2. runde af Champions League-kvalifikationen, hvor FC Midtjylland træder ind i turneringen. Weekendens resultater betyder, at de danske mestre er useedet i lodtrækningen, og her kan du se de potentielle modstandere

OPDATERET SØNDAG KL. 20:15

UEFA har opdelt grupperne yderligere forud for lodtrækningen i morgen. Det betyder, at vores modstander i 2. kvalifikationsrunde skal findes blandt én af vinderne af nedenstående opgør i 1. kvalifikationsrunde: 

FC Dynamo Brest (BLR) - FC Astana (KAZ) 
FK Budućnost Podgorica (MNE) - PFC Ludogorets 1945 (BUL) 
FK Crvena zvezda (SRB) - Europa FC (GIB) 
Qarabağ FK (AZE) - FK Sileks (MKD) 

Mandag kl. 12.00 er der lodtrækning i UEFA’s hovedkvarter i Nyon. Her skal det afgøres, hvem FC Midtjylland skal møde i den vigtige Champions League-kvalifikation. 

Som danske mestre er FC Midtjylland en del af den såkaldte Champions Path og indtræder i 2. runde af kvalifikationen. 

FC Midtjylland havde brug for en hjælpende hånd fra Juventus og Barcelona for at blive seedet til lodtrækningen, men italienernes nederlag i 1/8-finale betyder, at FCM er useedet i mandagens lodtrækning.

Den globale COVID-19 pandemi har ikke blot påvirket seedningslagene. I modsætning til normale sæsoner er det kun i playoff-runden, hvor holdene spiller ude og hjemme. 

Det betyder, at de to første kvalifikationsrunder, som FC Midtjylland deltager i, afgøres over én kamp. Mandag trækkes der dermed også lod om hjemmebanefordelen. Det første hold oppe af bowlen spiller på hjemmebane.

Rundens kampe bliver spillet den 25./26. august, og kamptidspunktet fastlægges i løbet af tirsdag.

Potentielle modstandere
FC Midtjylland er som nævnt useedet i 2. runde af kvalifikationen, og her venter en af følgende modstandere. Det forventes, at UEFA mandag formiddag inddeler holdene i mindre puljer. 

Celtic *
Dinamo Zagreb *
FK Astana *
Ludogorets *
Young Boys 
Røde Stjerne Beograd *
Qarabag FK *
Legia Warszawa *
Maccabi Tel-Aviv *
Molde FK *

* Forudsætter avancement fra 1. runde af kvalifikationen.

Følg lodtrækningen
Du kan følge lodtrækningen live på UEFA’s hjemmeside eller FC Midtjyllands kanaler, hvor vi bringer udfaldet, når det er på plads. 

Se lodtrækningen HER