19.08.2020, 17:00 | Af: | Foto: Getty Images

Søren Reese fortsætter i Polen

27-årige Søren Reese udlejes til Zaglebie Lubin i den polske Ekstraklasa

Efter forårets lejemål i Esbjerg fB tiltræder Søren Reese hos Zaglebie Lubin i den bedste polske række Ekstraklasa. Forsvarsspilleren udlejes for hele 20/21-sæsonen.  

- Søren har vist sig godt frem i Esbjerg i en svær sæson og hans præstationer har medført interesse fra flere klubber. Aftalen med Zaglebie Lubin er god for alle parter, fortæller FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen.

Søren Reese kom til FC Midtjylland i sommeren 2018, og har efterfølgende været udlejet til AC Horsens og Esbjerg fB. Nu venter et udenlandsophold – det første i Reeses karriere. 

- Det bliver en spændende sæson for Søren, hvor han får muligheden for at prøve sig af i udlandet for første gang. Samtidig er det en god mulighed for os til at se ham an i en stærk liga, siger Svend Graversen. 

Forsvarsspilleren skifter straks til Zaglebie Lubin, der åbner den polske liga hjemme på Stadion Zaglebia Lubin mod Lech Poznan på fredag.  

Vi ønsker Søren held og lykke.